Call Us Today! 1.555.555.555|info@yourdomain.com

Status i december 2017

Året 2017 er ved at rinde ud, og det er tid til at gøre status over forgangne 4 måneder, hvor Trooper For Charity har eksisteret.

Det har været et hektisk efterår. Vi er gået fra at være en god ide til at være en funktionel forening med over 20 medlemmer allerede. Medlemmer som på hver deres måde knokler for at få udbredt kendskabet til og skabt grundlaget for Troopers For Charity. En indsats som er meget prisværdig og som er det, der kendetegner en af foreningens kerneværdier – fællesskabet.

Foreningen har en masse forskellige indsatser, men en af vores fokusområder er selvsagt velgørenhed. Velgørenhed er vores primære indsatsområde, og vi strækker os langt for at nå ud til så mange events som overhovedet muligt, og vi har forståelse for, at lige netop dit event er vigtigt for dig. Derfor er forståelse også vores anden kerneværdi, og dækker også over vores forståelse for vores medlemmers forskellige baggrunde.

Vi oplevede gennem efteråret en masse positiv omtale, og en masse glade børn og voksne, som helt sikkert var glade for vores tilstedeværelse ved både fødselsdage, et bryllup og filmpremierer. Noget som vi helt sikkert bygger videre på i det kommende år og derved forhåbentlig udbygger vores tredje værdi i foreningen – frivilligheden.

2017 var et godt år. Et år som lagde grundlaget for den forening, som vi nu arbejder videre med i 2018. Vi takker alle medlemmer, støtter, samarbejdspartnere og andre intressenter for det forgangne år, og vi ser med stor glæde frem mod 2018.

Troopers For Charity // december 2017

2017-12-28T19:55:12+00:00 28. december 2017|Nyheder fra TFC|